Personlige horoskoper

Dit personlige horoskop lægges ved hjælp af dine fødselsdata: dato, fødested og fødselstidspunkt

Hvad kan horoskopet bruges til?

Dit horoskop er et diagram over de energier, du som person har til rådighed fra fødslen. Du kan vælge at bruge disse energier bevidst og dermed tage ansvar for dit eget liv og få bedre mulighed for at realisere dine drømme og blive lykkelig og tilfreds.

Som astrolog kan jeg hjælpe dig med at få indblik i dine stærke og svage sider, gøre dig bevidst omkring tanke- og handlemønstre samt give dig indblik i hvilke energier, der vil præge dit liv det kommende år. På den måde bliver du bedre i stand til at tackle hverdagens udfordringer og træffe de rigtige beslutninger.

Du kan få detaljeret viden om mange vigtige emner, fx kærlighed, karriere, økonomi, familie- og boligforhold. Derudover kan du få viden om din sjælskontrakt for dette liv. Dit spørgsmål kunne være: ’Hvilken vej skal jeg prioritere?’ eller ’Hvad skal jeg lære i dette liv?’ eller måske ’Hvorfor er jeg her?’

personlige-horoskoper
horoskop

Dit personlige horoskop kan være et værdifuldt redskab til at:

  • hjælpe dig i din personlige udvikling
  • hjælpe dig til at træffe rette valg
  • bevidstgøre skjulte evner og talenter
  • forbedre problemløsning
  • informere om det kommende års muligheder
  • belyse dit livs sjælskontrakt

En session hos mig er en samtale, hvor min faglige viden om stjernetegn og planeter danner grundlag for en tolkning af de energier, der præger dig. Jeg fokuserer på de psykologiske aspekter for at vejlede og råde dig i din personlige udvikling og bevidstgørelse. I samarbejde kan vi komme frem til mulige løsninger på problematikker og et skridt videre i dit liv, og dermed gøre dig mere tilfreds og hjælpe dig med at træffe de rette valg.

Hvilke oplysninger behøver jeg for at lave dit horoskop?

Du skal opgive:

  • Fødselsdato, fødselstidspunkt og fødested

  • 3-5 vigtige begivenheder med dato og stikordsbeskrivelse. For at kunne give en korrekt årsprognose, kan det være nødvendigt at korrigere dit fødselstidspunkt. Derfor har jeg brug for oplysninger om vigtige begivenheder i dit liv, fx flytning, forelskelse, fødsler, jobskifte, kriser etc. En så nøjagtig tidsangivelse som muligt – med dato og år – er vigtig.

horoskop lilla-blå
Sussie billede 2025 - blå skjorte

Kontakt Himmellysene.dk

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til mig for at høre mere.

Astrologi i øjenhøjde

Følg med på Himmellysene.dk’s Facebook, hvor jeg deler viden om horoskoper, stjernetegn og planeter – og hvor jeg tyder fuldmåne energierne og planeternes påvirkninger. Bliv en del af astrologiens forunderlige univers, og få indblik i, hvordan energierne kan påvirke dig og dem, du har kær.