Astrologi workshops

Astrologi workshops/temadage

Har du lyst til at dykke ned i astrologien og dit personlige horoskop?

I disse astrologiske workshops går vi i dybden med syv forskellige temaer i horoskopet, som hver især åbner for ny indsigt i din personlighed, dine relationer og din udviklingsvej. Vi arbejder med deltagernes egne horoskoper på hver workshop, så du får personlig og praktisk forståelse af de emner, vi tager op. Du vil bl.a. blive klogere på temaer som livsformål, kærlighed, dit potentiale m.m.

Hver astrologi workshop afholdelse med små hold for at give plads til fordybelse og sparring – og hver gang venter ny viden, som bringer dig tættere på dig selv.

Workshops 1

DIG OG DIT KÆRLIGHEDSLIV – set ud fra dit personlige horoskop

Hvordan går du til verden og hvilke personer tiltrækkes du af? Hvordan opnår du harmoniske relationer og et kærligt parforhold? Hvilke udfordringer og muligheder oplever du i dit kærlighedsliv og hvordan udnytter du bedst dine energier? Måske er der langt fra det du ønsker og det du får – Vi kommer med et bud via kærlighedsplaneterne Venus og Mars og Ascendant/Descendant i dit personlige horoskop og vi ser også på dine kærlighedsenergier i det kommende år.

Workshops 2

DIT LIV I BEVÆGELSE – Dit personlige årshoroskop

Hvor er jeg på vej hen? Hvad har jeg brug for at fokusere på i det kommende år? Hvordan kan jeg bedst tage mig af mig selv? Er ønskesjobbet i sigte? Hvad med boligsituationen? Møder jeg kærligheden i det næste år? Alt dette kan dit personlige årshoroskop give klarhed omkring.

På temadagen ser vi på de planetenergier, der er i fokus i dit personlige horoskop i det næste års tid. Er det Neptuns sensitive energi, Saturns mere ansvarsfulde påvirkning, Plutos forvandlende side eller Uranus’ frihedstrang, der præger dit liv? Lad planeterne inspirere dig til personlig udvikling og fremdrift i det kommende år.

Workshops 3

OMFAVN PLUTO – Forvandlingens mester

Plutos position i dit personlige horoskop viser, hvor du i løbet af livet må undergå total forvandling og bearbejde drænende skyggesider for at gøre op med fortiden og stå mere autentisk og ærligt frem. På denne temadag ser vi på, hvilket livsområde og hvilke personlige forhold Pluto præger med sin forvandlingskraft og hvor den banebrydende forvandling sker i disse år. Du bliver dermed mere bevidst omkring din nuværende psykiske udviklingsproces og hvordan du lettest kommer videre; når Pluto har vist sig i dit liv, er der ingen vej tilbage!

Workshops 4

HVAD KOMMER DU FRA OG HVOR SKAL DU HEN?
– Din retning i livet

Hvilke forhold er det nødvendigt for dig at få bevidstgjort for at komme videre i livet og vælge den rigtige retning? Med baggrund i dit personlige horoskop kigger vi på dine nedarvede mønstre og indre ståsted. Vi fokuserer på, hvad du bør stræbe efter at opnå i dette liv – din personlige livsvej og din karrieres retning. Er der personlige forhold, der hæmmer dig i at forfølge dit kald og give dit optimale bidrag til verden? Og i hvilken retning skal du søge for at føle dig glad og tilfreds? Viden om dit personlige horoskop kan gøre din vej mere klar.

Workshops 5

DIN SJÆLSKONTRAKT – Din retning i livet

Dit horoskop viser hvilken vej du skal gå for at føle dig glad og tilfreds. Er der bestemte temaer du skal fokusere på for at optimere din mulighed for personlig udvikling? Hvordan bliver du glad og tilfreds og hvad er lykke for dig? Det er nogle af de vigtige spørgsmål vi søger at besvare på denne temadag. Vi ser på Måneknudeaksen, der samler essensen af horoskopets budskaber til dig (sjælens udvikling). Derudover belyses Lykkepunktet, der viser hvilke energier og hvilket livsområde, du skal favne for at finde din personlige lykke.

Workshops 6

UDNYTTER DU DIT FULDE POTENTIALE? – Dine helt unikke personlige ressourcer

Dit sol-, måne- og ascendanttegn viser hvem du er og hvilke evner og talenter du skal udvikle og stræbe efter at perfektionere for at udnytte dit fulde potentiale. Hvilke problematikker og udfordringer må du igennem i løbet af livet for at leve fuldt og helt efter dit hjerte? Du er garanteret godt på vej allerede, men bevidstgørelse af dine personlige ressourcer skaber overblik og ro. At dykke ned i dit personlige horoskop kan give klarhed og forståelse.

Workshops 7

DE 4 NYE DVÆRGPLANETER – Deres indflydelse i dit personlige horoskop

Er du nysgerrig på hvad de 4 nye dværgplaneter betyder og på hvilken måde de præger dit liv, må du ikke gå glip af denne temadag, hvor du bliver klogere på dig selv og din livsvej! Du får viden om Eris, Ceres, Makemake og Haumea. Hver af dem giver dig nye detaljer om dit liv her på jorden. Eris er den nye hersker i Vægten og Ceres overtager efterhånden herskerskabet i Jomfruen. Hvad symboliserer disse to planeter og hvilke nye dimensioner tilfører dværgplaneterne de to stjernetegn? Hvor i dit personlige horoskop og dermed i dit liv gør disse energier sig gældende? Makemake og Haumea tilfører viden om, hvor du går vejen alene og hvad du skal give liv til på denne vej. Nye dimensioner åbner sig.

TIDSPUNKT: Afholdelse af workshops annonceres på Facebook – Følg med her

Sted: Frederikssund – adresse opgives ved tilmelding

Pris: kr. 950,00 pr. workshop

Tilmelding: Tilmeld dig senest 1 uge før afholdelse på mail: sussie@himmellysene.dk eller telefon 6016 3252.

Ny i astrologiens verden? Eller ønsker du at opfriske din viden yderligere? Tag et kig på mit astrologi kursus her, Måske det også er interessant for dig?

Om astrolog Sussie Baun Madsen

Om astrolog
Sussie Baun Madsen

Sussie2

Min passion

Astrologien åbnede en dør til en verden af viden og forståelse for mig.

30 års erfaring og min glæde og forundring over astrologiens formåen er min inspirationsengel; jeg brænder for stjernernes magi og håber at kunne videregive min entusiasme til andre, der har interesse for astrologi og det spirituelle område.

Min baggrund

Min astrologiske rejse startede i 1987 med diverse astrologikurser og tydning af familie, venner og kollegers horoskoper. I 2004 blev jeg uddannet diplom-astrolog på Skandinavisk Astrologiskole i København og startede derefter mit arbejde som professionel astrolog med tydning af personlige horoskoper og årshoroskoper. Jeg har i de sidste 15 år også afholdt utallige astrologikurser og astrologi-workshops. Siden 2019 har jeg arbejdet på fuldtid i Himmellysene.dk

Astrologi i øjenhøjde

Følg med på Himmellysene.dk’s Facebook, hvor jeg deler viden om horoskoper, stjernetegn og planeter – og hvor jeg tyder fuldmåne energierne og planeternes påvirkninger. Bliv en del af astrologiens forunderlige univers, og få indblik i, hvordan energierne kan påvirke dig og dem, du har kær.