Lidt om mig og himmellysene.dk

Astrolog Sussie Baun Madsen

Min uddannelse og erfaring

Jeg er oprindeligt uddannet korrespondent i engelsk og spansk. Men efter 11 år på kontor skiftede jeg karriereområde og arbejdede i 20 år i et havecenter sideløbende med mit arbejde som astrolog.

I 2019 valgte jeg at beskæftige mig med mit hjertebarn 100%, så nu arbejder jeg fuldtid med astrologien. Jeg har arbejdet med astrologi siden 1985 og er uddannet diplom-astrolog på Skandinavisk Astrologi Skole (nu Astrologisk Akademi).

Mig og astrologien

Astrologien åbnede en dør til en verden af viden og forståelse for mig. Efterhånden som jeg dykkede ned i astrologiens univers og kiggede på mit personlige horoskop, blev jeg bevidst om de energier, der præger mit liv.

Jeg fik adgang til en værktøjskasse fuld af redskaber til større forståelse og rummelighed over for mig selv og mine medmennesker. Astrologien har været en øjenåbner og er en vidunderlig gave, jeg til enhver tid elsker at give videre til alle, der ønsker større forståelse og klarhed.

Himmellysene.dk

Jeg giver personlige sessioner på min adresse i Frederikssund og har også en populær astrologisk hotline, hvor du efter aftale ringer mig op og vi kigger på dit horoskop og taler om de emner, der optager dig netop nu. Måske er det tid til et jobskifte, en boligændring eller en ny kæreste. Horoskopet er et fantastisk redskab til at sætte tid på livets hændelser – hvornår er tiden gunstig til at søsætte dine drømme? Jeg kan via horoskopet hjælpe dig med at finde svaret.

Jeg elsker at formidle astrologi, så kurser og foredrag er en naturlig del af mit astrologiske virke. Ligesom homeparties er en stor inspirationskilde for mig – at møde en gruppe nysgerrige mennesker, der synes astrologien er spændende og ønsker at høre om planeternes indflydelse på deres liv, giver mig stor glæde. Jeg har selvfølgelig pålagt mig selv fuld tavshedspligt og du ydes fuld diskretion.

IMG_6867
Sussie billede 2025 - blå skjorte

Kontakt Himmellysene.dk

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til mig for at høre mere.

Astrologi i øjenhøjde

Følg med på Himmellysene.dk’s Facebook, hvor jeg deler viden om horoskoper, stjernetegn og planeter – og hvor jeg tyder fuldmåne energierne og planeternes påvirkninger. Bliv en del af astrologiens forunderlige univers, og få indblik i, hvordan energierne kan påvirke dig og dem, du har kær.